Günter Grass

Litografier, akvareller, tuschtegninger og skulpturer af Grass fra Sammlung Würth i perioden 4. april til 16. september 2005

Udstillingen viste den tyske nobelpristager i litteratur Günter Grass fra en anden side, nemlig som maler, grafiker og skulptør. Til trods for sin litterære succes lod Grass ikke sit kunstneriske arbejde lide under skrivningen. Tværtimod er begge dele forenede som en dialog i ord og billeder, noget kunstneren også altid selv fremhæver. Ofte begynder et digt med en tegning, og ud fra denne kommer så den første sætning. Andre gange er det omvendt.

Udstillingen viste akvarallerne fra mappen "Fundsachen für Nichtleser" og tuschtegningerne fra mappen "Zunge ziegen". Begge mapper er en del af Sammlung Würth. Derudover kunne man også se ca. 50 litografier, der var Günter Grass´ fortolkning af H.C. Andersens eventyr. Efter Grass i 2002 blev opfordret til at lave et stentryk over et af H.C. Andersen eventyr, blev hans passion H.C. Andersen. Med en terriers ihærdighed og en kunstners psykologiske indblik gravede Grass sig ned i Danmarks nationaldigters univers, læste hans eventyr, dagbøger, rejsebeskrivelser og bjerge af biografier.

Det resulterede i mere end 100 litografier af eventyrdigterens fortællinger og papirklip, hvor Günter Grass fornyer H.C. Andersen med sine illustrationer, der er en nyfortolkning, som er grotesk, urovækkende, fantasifuld og meget lidt sødmefuld.

Mogens Leander

EXEGEZE - Skizzen und Zeichen des Catechismus i perioden 29. oktober - 22. december 2005

Udstillingen viste ikoner og oliemalerier af Mogens Leander, der for længst har slået sit navn fast som fornyer af den årtusindårgamle ikontradition. Oliemalerierne viste billedflader, der er opbygget af adskillelige lag maling og med indgraveringer, ridser, overmalinger og evt. indprentede tekstsekvenser, der skal give ledetråd og føre til en eventuel senere tolkning.

I ikonerne er det lykkedes Leander at skabe moderne udgaver af det helt specielle fænomen, som ikonerne er i den ortodokse kirke. Her opfattes ikonet ikke først og fremmest som et kunstværk, som man kan nyde æstetisk. Ikonet er et fysisk udtryk for Gud, og fordi Gud som uskabt er hævet over tid, sted og rum, er der ikke brug for det centralperspektiv, som siden renæssancen og frem til modernismen har været normen i den vestlige kunstforståelse.

Leander forholder sig i sin kunst til det ekstremt regelbundne maleri/ikon. Ikke ved at ændre på reglerne, ikonets fysiske rammer og udtryk, men ved at modificere indholdet. Han opererer stadig med to- eller tredelte billeder med et centralt motiv og forskellige undermotiver i meget stramme kompositioner. Det eksperimenterende ved ikoner består i Mogens Leanders nærmest alkymistiske brug af kemiske stoffer samt hans assemblageteknik, hvor alverdens ting og sager lige fra antikke mønter, spydspidser, udrevne bogsider og kobberledninger til smykker, rejsekrucifikser, skarabæer og legetøjsbiler placeres på billedfladen.

Læs også om vores kunstudstillinger med Marc Chagall, Lun Tuchnowski, Friedensreich Hundertwasser, Piet Mondrian og Victor Vasarely