Robert Jacobsen - 90 års fødselsdag
Den store kunstners værker fra Sammlung Würth og Maria Jacobsens private samling vises i perioden 16. maj til 4. august 2002
Kulturforum Würth Kolding præsenterede i 2002 en særudstilling af Danmarks verdenskendte billedhugger/kunstner Robert Jacobsen (1912-1993), der ville være fyldt 90 år den 4. juni 2002. Udstillingen viste knap 100 værker fra starten af 1940'erne og frem til hans død i 1993. Den foldede ikke alene Robert Jacobsens værk ud over tid, men også over de mange genrer, som den store skulptør arbejdede i. Der blev vist et bredt udsnit af granit- og marmorskulpturer, skulpturer i træ, sortmalede jernskulpturer, jernskulpturer bemalet i stærke farver samt malede glasfade til gouacher og grafik.
Læs mere om Robert Jacobsen-udstillingen hos Kulturforum








Print